Danska premijerka upozorila: U Evropi počeo "hibridni rat"

Kære alle Danmark har i de seneste døgn været udsat for hybride angreb. Droner er set flere steder. Ved kritisk infrastruktur. Militært og civilt. Det er angreb, som vi må forvente, der kan komme flere af. Det er angreb, som har vist sårbarheder. Og det er angreb, som har til formål at skabe utryghed og splittelse. Det er angreb, der skal ryste os. Som mennesker og som samfund. Jeg forstår godt, at situationen rejser mange spørgsmål. Hvorfor blev dronerne ikke skudt ned? Hvorfor blev de ikke opdaget tidligere? Og der kommer et tidspunkt, hvor vi må kigge ned i de seneste dages hændelser og lære af dem. Men her og nu har vi – regering og myndigheder – én altoverskyggende opgave: At passe på Danmark. Og gøre os i stand til bedre at imødegå de hybride angreb. Så hurtigt som muligt. Hvor er vi nu? For det første har myndighederne hævet beredskabet. Og forbereder sig på forskellige scenarier. Det betyder blandt andet, at både forsvar og politi vil være mere tilstede med anti-drone kapaciteter omkring kritisk infrastruktur i den kommende tid. Samtidig er myndighederne i tæt kontakt med vores allierede med henblik på hurtigt at styrke vores kapacitet til at opdage og nedkæmpe droner. For det andet har vores myndigheder mandat til, at fjendtlige droner tages ned. Det er selvfølgelig de ansvarlige myndigheder, der skal foretage den operative vurdering i den konkrete situation. Herunder af de konkrete sikkerhedsrisci. Og for det tredje har jeg over de seneste dage været i kontakt med mine kolleger i en række europæiske lande. Jeg har blandt andre talt med den tyske kansler, den britiske premierminister, statsministrene i Norge og Sverige og den finske præsident. Ligesom jeg har talt med NATO’s generalsekretær. Og vi er nu fra dansk side i dialog med vores NATO-allierede om, hvordan de i den aktuelle situation kan bistå Danmark i at beskytte og forsvare vores luftrum. — De hybride angreb har ikke kun ramt Danmark. De har for nylig også ramt blandt andre Polen. Estland. Rumænien. Hybridkrig er ikke en krig i traditionel forstand. Hybride angreb skal forvirre os og gøre os usikre. Fra en fej fjende, der ikke giver sig til kende. Den ene gang kan det være droner. Den anden gang kan det være cyberangreb. Den tredje gang desinformation. Påvirkning af valg. Konspirationsteorier på nettet. Uanset metoden. Så er formålet at destabilisere vores samfund og underminere tilliden til myndighederne. Og alt sammen understreger det, at sikkerhedstruslen mod Europa er alvorlig – og reel. Det er derfor, vi i nu flere år har været ved at opruste vores eget forsvar. Det er derfor, vi bliver ved med at støtte Ukraine. Som jeg i øvrigt tror kan hjælpe os i denne situation. For er der nogen, der har forstand på at bekæmpe droner. Så er det vores venner i Ukraine. Derfor er vi selvfølgelig også i dialog med dem. Men jeg er også nødt til at sige, at det tager tid at genoprette dansk forsvar. Det beder jeg ikke om tålmodighed med. For den har jeg ikke selv. Vi har travlt. Men jeg beder om forståelse for, at det trods alt ikke lader sig gøre fra den ene dag til den anden. Og jeg er også nødt til at sige. Måske særligt til Folketingets partier. At målet med hybride angreb er ikke kun at teste vores beredskab. Det er som sagt også at se, hvordan vi reagerer politisk og som samfund. Vi skal være på vagt. Og hvis der er noget, der ikke fungerer. Så skal det selvfølgelig rettes op. Det er vi i gang med. Men vi skal også bevare roen. Tiden er ikke til hurtige meldinger, politiske overbud og mistillidserklæringer til politiet. For ingen ansvarlig politiker vil kunne garantere den danske befolkning, at vi helt kan undgå hybride angreb. Det kan man ikke i noget land. Det er nok snarere lige præcis omvendt. At vi kommer til at se mere sabotage. Flere hackerangreb. Droner. Søkabler der ødelægges. Angreb på europæiske demokratier, som vi aktuelt ser i det lille land Moldova. — At Danmark og Europa er under mere voldsomme og hyppige hybride angreb er en ny virkelighed. I næste uge mødes Europas stats- og regeringschefer her i København for blandt andet at diskutere europæisk forsvar- og sikkerhedspolitik. Herunder etablering af en dronemur. Europa skal ruste sig. Opruste. Vi lader os ikke true. For sådan kan vi ikke være danskere. Eller europæere. I de her timer og dage er vi i den indledende fase af den umiddelbare krisehåndtering. Det har vi prøvet før i andre situationer. Og jeg har også sagt det før. At enhver håndtering af en krise kommer med den risiko, at vi begår fejl undervejs. Og det er ikke altid, at der hurtigt kan gives gode svar på de spørgsmål, der løbende vil opstå. Men som regering vil vi bestræbe os på at fortælle offentligheden det, vi kan. Det samme vil myndighederne. Selvfølgelig med omtanke for, at dem der vil os det ondt også lytter med. Og selvom myndighederne ikke kan konkludere, hvem der står bag de hybride angreb mod vores lufthavne og anden kritisk infrastruktur. Så kan vi i hvert fald konstatere, at der primært er ét land, der udgør en trussel for Europas sikkerhed – og det er Rusland. Og derfor til sidst en vigtig pointe. Intet europæisk land kan forsvare sig alene mod Rusland. Ikke engang Ukraine, som tappert har kæmpet i mere end tre år. Det er derfor, vi har vores NATO-alliance. Det er derfor, vi udbygger den europæiske forsvarsindustri. Det er derfor, vi er i gang med en historisk oprustning i Danmark. De seneste dages begivenheder understreger kun, hvor vigtigt det er. At vi handler. Og at vi gør det sammen. I Europa og i NATO.

Posted by Mette Frederiksen on Thursday, September 25, 2025